tirsdag den 11. september 2012

IT-didaktik og udtryksformer


Målgruppen for min undervisning er voksne udlændinge der er analfabeter med et begrænset eller intet ordforråd på dansk. Mange (ikke alle) af dem har en pc med internetopkobling hjemme, flere af dem har ikke en mail. De fleste har en mobil, men alle har den ikke med hver dag.
Jeg tænker ofte på, hvordan jeg tilrettelægger en sprogundervisning med integreret it, uden at bruge forholdsvis meget tid på at undervise i at skrive i Googles søgefelt, på at bruge en mus, åbne en mail, lære at dobbeltklikke, skrive i feltet google, skrive en sms?

Jeg har valgt at selv i begyndersprogindlæringen, er en del af ordforrådet centreret omkring ”digitale ord”.
Nogle programmer har jeg åbnet og gjort klar til brug i mit navn. Fx har en kursist arbejder med tekst og billeder i Moviemaker eller Onetruemedia.com, hvor billederne er uploadet på forhånd af mig.
Andre kursister får en gmail, som jeg har lavet hjemme, - med kode og det hele….så kan de selv lave en ny senere.

Google Maps Street View er en ny læringsaktivitet som jeg bruger til flere ting: Vi finder vej: Øver lige ud, højre og venstre …forbi den røde bil. Google Maps kan mere end et almindeligt kort. Afstanden måles hurtigt. Der er noget konkret at samtale om, når vi fx ”går tur” i Bangkok eller Vårupør, mens vi hører om kursisternes ferie.

Vi øver udfyld med navn, adresse søger efter overskrift og punktlæsning, øver kortsøgning i Guloggratis.dk og DBA.dk, hvor postnumre og landsdele kan medtages.
Kursisterne skriver selv små opslag, - mange er utrygge ved at blive oprettet ”rigtigt”. De der har lavet rigtige opslag, har desværre endnu ikke fået respons på deres annoncer…men den dag kommer, hvor der kommer respons i beskedsystemet, email og pr. telefon à autentisk sprogundervisning….juhuu!  

Opslag på nettet er en læringsaktivitet, hvor der sker en transformation af læreprocessen. Her tillader teknologien design af helt nye typer opgaver, som ikke var muligt tidligere.

En anden læringsaktivitet, der også transformerer læringsprocessen er brug af Skype, -oplagt til en sprogindlæring!  Jeg har tænkt det, men først nu oprettet mig som bruger….. Jeg glæder mig til at afprøve det og senere tænke i opgaver sammen med kursisterne… så nu skal klassen have webcam/mikrofon, når pengene er der.

Rollen som vejleder, kommer til at fylde mere og mere efterhånden som den enkelte kursist kan bruge bare lidt teknologi som erstatning for andre værktøjer.  Det er spændende og sjovt, - og jeg glæder mig til at blive dygtigere i vejlederrollen!

3 kommentarer:

  1. Principielt synes jeg ikke, at vi skal lave mail-adresser i kursisternes navn, men jeg kan godt se, at det går meget hurtigere, hvis vi gør det. Kan man sige at målet helliger midlet?

    SvarSlet
  2. Det vil jeg da mene, man kan. Du kan bare opdigte et navn og for den sags skyld oprette dem som kursist1@gmail.com osv.

    Hvis kursisterne har en gmailkonto, kan jeg anbefale at arbejde med Hangout i stedet for Skype, da Googles Hangout giver mulighed for mere, bl.a gruppevideosamtaler, hvor man altså kan se hinanden. På Skype koster det ekstra, hvis der er mere end to personer, der deltager i samme videosamtale. Man kan dog godt samtale flere på en gang, men så er det uden cam.

    God vind

    SvarSlet
    Svar
    1. Jette: De kan bruge den som skole mail eller ændre password senere, så jeg synes det er ok:)

      gbaileyh: Tak! - Har kun erfaring fra Skype da sønnen boede udenlands og der var vi max tre i samtalerne. Så nu tror jeg det bliver Hangout, vi går i gang med. Det gør det enklere med alting omkring Gmail:)- Godt halvdelen har mailadresser nu - og nu mener Gmail, jeg skal finde et andet telefonnummer! :)

      Slet